MAREN SOFIE OG HENDES SKÆBNE

Om min Mor, Maren og Johan Chr. Damsgaards Datter Nr. 2, har jeg faaet Moster Titte til at skrive om Barndomsaarene, medens Moster Kir- sten har skrevet om den følgende Tid. Selv vil jeg forsøge at føje forskel- lige Træk til, som forhaabentlig vil gøre Billedet af min Mor mere fuld- komment.

F.H.    

BARNDOMSAARENE

Om Søster Sofies Barndom ved jeg kun lidt. Hun hørte jo til »de store Piger«, men Moder talte jo ofte om de store piger og ikke mindst om So- fie.

Sofie var Nr. 2 i Flokken, og var født en Skuddag –– 1872 –– i et for- rygende Vejr; der maatte graves en Tunnel gennem mægtige Snedriver for at faa Jordmoderen ind i Huset. Sofie voksede og trivedes godt, talte helt rent inden hun var to Aar gam- mel, og kunde allerede da efterligne Far, Mor og Bedstemor. Men saa kom sygdommen til Hjemmet i Hel- lerød, Dorthea og søster Marie, som var nyfødt, fik skarlagensfeber. Sofie var ogsaa meget Syg; men medens de to Søstre kom sig, vedblev hun at væ- re syg; hun slog det lille Hoved op imod alt, hvad hun kom i Nærheden af. Det viste sig, at Sofie havde haft Hjernebetændelse, men først længe ef-

ter opdagede Mor, at hun fuldstændig havde mistet Hørelsen.

Som Tiden gik, glemte hun, hvad Tingene hed, og det sidste de hørte hende sige, var »Spand«. Far havde lavet en stor Vandøse –– hun stod længe og saa paa den, tog sig til Hovedet og sagde »Spand!«

Da Far og Mor hørte Tale om det nye Institut for Døvstumme, der paa, det Tidspunkt blev oprettet i Frede- ricia, besluttede de efter megen Over- vejelse at ansøge om at faa Sofie an- bragt dér, og hun begyndte sin Skole- gang, da hun var 8 Aar. Det var svært for vore Forældre at sende hen- de bort fra Hjemmet, sværere ogsaa fordi hun paa en Maade var blevet føjet mere end vi andre Søskende. Vi tænker jo ikke altid paa, hvorledes vi ved at tale til vore Smaa giver dem Indblik i meget, som det døve Barn ofte skal lære under Kamp og ofte under Straf.

Det var ingenlunde nogen let Rejse, thi Jernbaner fandtes ikke, saa Rej- sen gik med Skib fra Tambohus gen- nem Limfjorden, ned langs Jyllands Kyst til Fredericia. De to første Aar boede hun paa Instituttet, og disse to Aar blev næsten udelukkende optaget af at lære at frembringe Lyde, som betød Bogstaver. De bedst begavede af børnene blev sat i Pleje ude i Byen hos private Mennesker. Sofie kom i Huset hos en gammel Enke-