me og hjalp Mor med Huset og sye- de, hvad hun kunde til os smaa Sø- stre. 1ste November begyndte hun som Syelev hos Kusine Karen i Sty - vel; det var Morbror Pouls yngste Datter, en meget dygtig Syerske, som stadig den Dag i Dag er en dygtig Syerske. Sofie var glad for Kusine Karen, men det tvungne Arbejde fra tidlig Morgen til ud paa Natten var i Begyndelsen strengt for hende, især tog det paa hendes Øjne.
Jeg erindrer ikke, hvor lang Tid, hun var i Lære, men efter endt Lære- tid begyndte hun at sy hjemme i Hel- lerød. Hun havde altid meget travlt med Syning og kunde aldrig naa til de mange Hjem, som ville give hende Arbejde. Egentlig tror jeg ikke det har hæmmet hende i Arbejdet, at hun var Døvstum, thi hun havde let ved at forstaa, hvorledes Arbejdet skulde udføres, og alle syntes, at hun livede op og bragte Glæde med, hvor hun kom.
Hun var saa køn og saa glad, to Ting, som vi alle holder af at møde. Efter min Konfirmation kom jeg ud i Verden; 15 Aar gammel kom jeg til Fyn, og derefter saa vi kun sjældent hinanden. Jeg mindes med megen Ve- mod, at jeg besøgte hende kort Tid efter, at en af hendes smaa Drenge var død; hun stod med hans Tøj i Haanden, og Taarene randt ned paa Tøjet ––.
Titte.
NOGLE MINDER OM SØSTER SOFIE
Skrivning og Læsning har aldrig været min stærke Side, og derfor er det nok ogsaa saa som saa med denne lille Skrivelse. Medens alle mine Sø- skende gerne hang i en Bog, var jeg mere huslig. Som saadan faldt det i min Lod at være en Del hos Sofie, særlig den første Tid af hendes Ægte- skab.
Maren Sofie
Noget af det, jeg allerbedst husker om Sofie, er fra den Tid hun var hjemme i Hellerød som ung og gik ud og syede for Folk. Hun oplevede al- tid noget, hun havde stærkt Øje for det komiske,kunde vædig efterabe, ja, Far syntes nu det var for galt. Naa –– det var jo ogsaa ofte hun paa denne Maade maatte gøre sig forstaaelig. –– Hun kunde være saa morsom, men hun blev hurtig Ilter, især hvis vi talte om noget, og vi ikke straks forkla- rede hende, hvem eller hvad vi talte om. Jeg kan huske –– alle holdt af Sofie, hun var godt begavet og kunde klare sig blandt alle og alle Vegne. Jeg syntes hun var saa køn, ja smuk det var hun. Jeg var helt stolt af, at det var min Søster.
En gang jeg sad paa Skolebænken, opdagede jeg, at Sofie kom gaaende, hun gik saa let, ja jeg syntes hun svæ- vede hen over Jorden. Paa Hovedet havde hun en stor Hat, og jeg ser endnu saa tydeligt hendes Kjole, blom-