synes stort for Mor og varme hende i Hjertet.
Men den Glæde skulde Mor altsaa ikke have. Og vi –– Alfred og jeg –– har maattet finde Erstatning for Sav- net af vor Mor i den Kærlighed, vi i saa rigt Maal har mødt hos Mors Søskende. Og som en ringe Tak for alt dette er det, at jeg sender dette lille Blad.
Folmer.
70 AAR
Ved at lave Fødselsdagslisten til Bladet ser jeg pludselig, at Fr. Hansen i Skern har Fødselsdag i næste Maaned –– oven i Kø- bet 70 Aar, og saa skal han naturligvis i Bladet med Billede og alt det.
Det er en meget berejst Mand; thi vist ingen inden for hele Familien har været saa vidt omkring som han; Født og opvokset paa Sjælland fik han tidlig Udlængsel og tog til Langeland (hvem af os har været paa Langeland?); derfra kom han ind som Marinesoldat, og det førte med sig, at han kom paa Togt med Flaaden en tur i Mid- delhavet (hvem af os har været i Middel- havet?).
Senere kom Far til Thyholm, hvor han fandt sin Hustru - og derved kom ind i Familien - og fik sit Hjem i nogle Aar. Fra Thyholm kom Far til Varde (der har vi været de fleste af os!) Men heller ikke her fandt han blivende Sted. Rejsen gik over København til Slagelse, Vejen og Stoholm, hvor han dog sIog sig til Ro i nogle Aar. Dog der var atter Bisselæ'r i Skoene; han flyttede til Skern.
Men saa kom Alfred hjem fra Amerika, endnu engang blev Teltpælene rykket op, og Rejsen gik til Amerika (hvem at os har væ- ret i Amerika? Jo, selvfølgelig Knud D. H.!) Men Amerika var nu heller ikke det rigtige, thi efter to Aars Forløb kom Far hjem til gamle Danmark igen. Skern var dog bedre! Bag paa det Billede, der pryder disse Li- nier, har Alfred skrevet "Ellephant". Sagen
Frederik M. Hansen
var jo den, at Alfred ikke havde set Far i mange Aar, og Far var "kommet sig" en Smule i den forøbne Tid! –– saa meget, at det virkede overraskende paa Alfred.
Det kan jo heller ikke nægtes, at Far er en af de sværeste i Familien, maaske den svæ- reste. Det skal efter Sigende være de runde, der har det bedste Humør, og forsaavidt kan Far godt tages som et Bevis, paa denne Paa- stands Rigtighed. For selv om Far ikke al- tid har danset paa Roser –– om han i det hele taget nogen sinde har gjort det ––, saa har han dog altid haft et godt Humør, der har gjort, at han er velset overalt, særlig af Børn. Jeg mindes engang jeg besøgte Far i Stoholm en Pinse, og mens jeg gik mig en Tur i Byen, sov Far til Middag i sit Væ- relse over Mesterens Værksted. Da jeg kom tilbage. havde Far faaet Selskab, idet tre Piger og en Dreng af Mesters sov roligt og trygt ved Siden af ham!
Jeg tror ogsaa, at Pigerne paa Thyholm har et godt Øje til Far, han har i alt Fald fortalt mig om Varmedunk i Sengen og mageløs Opvartning, naar han i de senere Aar har været paa Besøg deroppe..