1942

videre. Farbror lagde Baand paa sin rodløse Natur og drog tilbage til Barndomshjemmet og fortsatte Sko- legerningen, hvor Bedstemor slap, og Faster blev ved sin Gerning og sit Væsen et Symbol paa al den Godhed, som Bedstefar prædikede.

Naar Farbror til Efteraaret kan se tilbage paa 35 Aars Virke i Hørve Friskole  ––  han er da 69 Aar, og har med Fasters Hjælp drevet Hørve Friskole i omtrent Halvdelen af Skolens Levetid –– da kan han hente Fortrøstning i Tanken om, at han har bragt Sko- len frem til et Stade, der vilde have glædet hans Forældre. Han har været sin Egn en god Mand; han har arbejdet utrætteligt for sin Sag. han har faaet Modstandere ved sin Eensidighed, men han har alles Agtelse for sin Gerning. Da Far- bror, som Følge af den ham i Blo- det lagte Uro, ikke har kunnet nøjes med Skolegerningen, har han syslet med Egnsmusæum, Kommu- nearkiv, Fredning paa Lammefjor- den, Egnshistorie og meget andet.  –

Den Flok Skolebørn, der er gaaet ud fra Friskolen i disse 35 Aar, vil se tilbage til Skoleaarene med Glæde. I de første Aar i Skolen mødte vi Faster, der lærte os at føle os hjemme, spredende Mild- hed om sig, trods Sygdom og Mod- gang altid i Stand til at trøste andre. Da vi blev større, kom vi op i 2. Klasse til Farbror. Der høstede vi Visdom af Farbrors talrige Ople- velser rundt omkring fra, inspire-

redes af hans egen evige Higen efter at lære noget nyt, efter at kende andre Forhold, efter blot at opleve. Hvor fik Farbror da Kraften fra til disse 35 Aars Arbejde for en Sag, der maatte være denne uro- lige og søgende Mand fremmed: Jo, fra sin Mor og far, der, hver paa sin Vis, var de mest udhol- dende Mennesker i deres Gerning. Deres Minde var Værket viet til.

Farbror har som nævnt syslet med en Slægtstavle. Den udarbej- dedes i 1928 – 100-Aaret for Bed- stefars Fødsel – og omfatter alt, hvad der kan oplyses om Familien indtil da. Om hvert Familie-Med- lem er optegnet en lille Biografi. De vigtigste Data for min Fars Slægt er:

Navnene har formentlig gjort det umuligt at gaa længere tilbage.