1941
lægge dig Ansvaret. –– Heldigvis var Hans Lundberg mere modig end jeg, han sagde i sin Tale bl. a. en Del af det, jeg sad og tænkte paa. Og Folmer sagde det samme i den Sang, han havde skrevet i Dagens Anledning. Den gjorde forresten vældig Lykke, og vi sang den mindst 3 Gange.
Melodi: Naar man ser det hele saadan lidt fra oven.
Naar Solen stiger over Sjølunds Sletter
og gyder over alt sit gyldne Skin,
og naar Oktoberdisen langsomt letter
fra Efteraarets Farve skøn og fin;
saa tænker jeg paa Aarene derhjemme
og mindes noget med en Fødselsdag.
Jo, jeg tror, det er min Far,
Saa den Sag er ganske klar,
at den Dag er en af dem,
man ej maa glemme.
Den Dag vil vi i Aar nu særlig fejre,
for Syvti-Tallet altid fejres maa,
og vandt Du ej i livet lutter Sejre,
Du stadig rank og sund kan blandt os staa;
thi dit Humør vist ingenting kan hæmme,
hvordan det end i Livet monne gaa.
Derfor vajer Festens Flag
just for denne Fødselsdag,
som skal staa saa smukt blandt dem,
vi sent vil glemme.
Som ganske ung Du gav Dig ud paa Færden
med øjet aabent for alt Nyt, Du saa,
og Du kom ogsaa viden om i Verden,
og saa Dig om som vist nok kun de faa.
Men intetsteds Du ret Dig følte hjermme
som der, hvor gode jydske Hjerter slaa.
Det kan vi saa godt forstaa,
naar vi rigtig tænker paa
alle gode Dage, som vi ej kan glemme.
Men nu har Du nok faaet Ro i Sindet
og slaar vist ikke mer' saa store Sving,
i Skern Du gaar og hygger Dig ved Mindet
fra dengang Du saa viden for omkring.
Saa ordner Du en Rude og en Tremme
i Lysthus, Hønsehus og andre Ting;
thi dit gode Haandelag
har Du stadig til i Dag,
og vi haaber, at Du aldrig vil det glemme.
Men nu i Dag Du er i Hovedstaden
og fejrer Dagen i Familiens Skød,
Du spekulerer ej paa det med Maden
og alt det, som gør Kinden rund og rød.
Vi haaber, Du vil føle Dig ret hjemme
blandt Vennerne, som vi her sammen bød,
og nu vil vi skaale paa,
at det kun maa godt Dig gaa,
og at Dagen er af dem, Du sent vil glemme.
Nu kommer vi til den anden Side af Festen, for det var jo nemlig ogsaa en Afskedsfest. Johannes Bassehave talte om, hvor meget Folmer havde været for os ved enhver Lejlighed, han var altid parat, naar vi skulde have lavet et eller andet. »Jeg synes«, sagde han til sidst, »at Køben- havn i Fremtiden ikke mere bliver den samme, der vil mangle noget«.
Vi giver alle Johannes vor Tilslutning. det bliver et Savn for os. Jeg frygter for, at vi nu igen maa have en ny Tidsregning. Saa vil det hedde: »Ja, det var før Folmer rejste«, og naar vi skal have lavet noget fikst og morsomt, vil det lyde: »Havde vi dog haft Folmer«! Men nu da Folmer og Ella for Alvor gaar ind i en ny Epoke i deres Tilværelse, saa takker vi dem begge baade for Festen den 29. Oktbr. og for Tiden, der svandt, og vi ønsker dem Lykke og Tilfredshed, naar de nu drager over til Jyderne.
Da Gæsterne nu begyndte at bryde op, blev der serveret Frugt og Vin, og endnu engang udbragte vi et Leve for Fødsels- dagsbarnet og for vore Værtsfolk. Johan- nes og jeg med Lillebror forlod Festen ved Midnatstid, men Ungdommen med Moster Titte i Spidsen vilde ikke af Sted, og det paastaas af Deltagerne. at det var aller- morsomst, da vi var gaaet. –– Jeg haaber, at hele Familien rundt i Landet maa have faaet Forstaaelsen af, at Folmer og Ella og deres Børn beredte deres Bedstefar en god Fødselsdag.
Hanne.
JOHS. HANSEN FYLDTE 60
den 24. November, og normalt vilde denne Begivenhed være oplagt Stof for vort Familieblad –– med Billede og det hele. Men flere forskellige Forhold gjorde, at Bladet ikke denne Gang kunde ud- komme midt i Maaneden, som det plejer, saa derfor maa vores allesammens Onkel Johs. vente med sin Hyldest til dette Nr. Og nu har næsten alle de store, rigtige Blade omtalt Begivenheden og sagt, hvad